Motivation Factor™

Motivation Factor™ er bygget op omkring Motivation Factor™ motivationspyramiden, og de bærende elementer, som går igen overalt i metoden er indsigt, motivation og adfærd.

Motivationspyramiden har sit empiriske og teoretiske udgangspunkt i læren om følelsesmæssig intelligens, den positive og kognitive psykologi, kendte motivationsteorier og den nyeste hjerneforskning. Motivationspyramiden skal forstås sådan, at vores evne til at optage ny læring og at håndtere forandringer er proportionalt stigende med, hvor højt vi befinder os i motivationspyramiden.

Der er tale om en metode, hvis styrke blandt andet er at bygge bro mellem det at vide (teori) og det at praktisere (praksis). Den består af et struktureret og gennemarbejdet forløb, som giver den enkelte og/eller teamet den indsigt og de værktøjer, der sætter dem i stand til selv at bevæge sig op i motivationspyramiden.

Se link Motivation factor

Dialoogle

Metoden bygger på en serie billedkort af høj kvalitet med motiver, som fremmer associationer i hjernen, giver tankerne frit løb og gør det let at tænke kreativt, bruge sproget rigere og mere nuanceret og formulere holdninger og ideer mere præcist. Dialoogle billedkort gør samtalen mere åben, sjov, direkte – og effektiv. Anvendes i individuelle coaching og workshopsammenhæng.

Se link Dialoogle

Coaching

Coaching er en kommunikationsform, hvor coachen og den, der bliver coachet ( fokuspersonen), indgår i et ligeværdigt samarbejde.

Coaching er en dynamisk samtaleform, det er ikke terapi, men en fremadrettet proces, hvor udgangspunktet altid vil være, at den, der bliver coachet, selv har svaret på sine spørgsmål og løsninger på sine problemer. Altså en hjælp til at opnå det, du ønsker. Vi har en grundlæggende tillid til, at du har det, der skal til for at nå dine mål.

Vi stiller spørgsmålene udfra en strategi -og vores intuition, men det er dig, der har svarene! Som coaches er vi trænet i at hjælpe en person i at udvide sin synsvinkel fra begrænsning til mulighed. Det kan f.eks. være ved at indarbejde nye vaner, nye måder at tænke på, at få sat ord på sine behov og værdier, og ikke mindst at opdage sine styrker og arbejde målrettet med at anvende dem optimalt.

Altså at hjælpe dig til at “flytte dig lidt eller rigtig meget”.

Typiske coaching emner kunne være:

  • din karriere
  • dit arbejde
  • dine præstationer
  • din motivation til at nå et mål
  • din selvtillid og dit selvværd
  • dine relationer
  • din trivsel
  • det, du kunne tænke dig!
  • Vi arbejder udfra et mix af den kognitive og narrative coaching samt med udgangspunkt i den positive psykologi og diverse motivationsteorier. (se mere på Motivation Factor).